Nyrernes vigtigste funktion er at filtrere blodet og fjerne affaldsstoffer og toksiner fra blodet. De sørger også for, at vi ikke har for meget væske i blodbanen og i kroppen. Når nyrerne filtrerer blodet, dannes der urin, som transporterer det, vi ikke har brug for, ud af kroppen. Samtidig sørger nyrerne for, at vi udnytter de vigtige stoffer, der skal forblive i blodet.
Ved nyresygdom eller nyresvigt formår nyrerne ikke længere at bortfiltrere affaldsstofferne og det overskydende vand, som derfor forbliver i kroppen. Samtidig kan skaderne på filtersystemet føre til, at vi mister stoffer via urinen, som burde være forblevet i blodbanen, for eksempel proteinet albumin. Derudover har nyrerne også andre funktioner såsom regulering af bloddannelsen og aktivering af D-vitamin, og disse funktioner påvirkes ved forringelse af nyrefunktionen.
Tidligere kaldtes alle former for nedsat nyrefunktion for nyresvigt. I dag anvendes ordet nyresvigt kun om nyresygdom i det mest fremskredne stadie, stadie 5. I øvrigt anvender man nu betegnelsen akut eller kronisk nyresygdom.
Kronisk nyresygdom forkortes ofte CKD, efter den engelske betegnelse Chronic Kidney Disease.
Behandlingen og prognosen ved nyresygdom afhænger af, om man lider af akut eller kronisk nyresygdom eller nyresvigt, hvilke underliggende årsager der er, og i hvilken grad nyrefunktionen er nedsat.
Symptomer ved nyresygdom eller nyresvigt
Symptomerne ved akut nyresvigt eller ved kronisk nyresygdom eller nyresvigt er næsten de samme. Det lumske ved kronisk nyresygdom er, at der ofte ikke ses særlig tydelige symptomer, før sygdommen har nået et mere fremskredet stadie. Det første symptom er oftest træthed. Ved akut nyresvigt eller ved kronisk nyresygdom i stadie 4-5 optræder symptomer som:
- Forringet almentilstand, tab af kraft og energi (fatigue)
- Manglende appetit, kvalme, opkastning, vægttab
- Kløe på kroppen
- Hævelser omkring øjnene eller i benene, øget væskeophobning i kroppen
- Kuldskærhed
- Let til blå mærker
- Mave-tarm-problemer, f.eks. løs afføring
- Åndenød
Fordi symptomerne er så generelle og også kan forbindes med andre sygdomstilstande, er det ikke altid, man tænker på, at der kunne være noget galt med nyrerne. Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør du kontakte din læge for at få en undersøgelse. Det er særligt vigtigt for dig, der allerede er i risikogruppen for at udvikle kronisk nyresygdom, dvs. hvis du har forhøjet blodtryk, diabetes, forhøjet kolesteroltal eller hjerte-kar-sygdom.
Akut nyresvigt
Akut nyresvigt indebærer, at nyrernes funktion forringes pludseligt. Ofte skyldes det faktorer og tilstande, der opstår andre steder i kroppen og siden påvirker nyrerne. Tilstanden opstår ofte pludseligt, i løbet af nogle dage eller uger. Med den rette behandling af den tilstand, der har forårsaget nyresvigtet, er akut nyresvigt oftest noget, det er muligt at komme sig helt over. I nogle tilfælde kan et akut nyresvigt dog udvikle sig til en kronisk nyresygdom.
Nogle årsager til akut nyresvigt kan være:
- Væskemangel (almindelige årsager til væskemangel er kraftige opkastninger og svær diarré, hvor man mister meget væske), undertiden kombineret med lægemidler, som påvirker nyrerne
- Større indre blødninger
- Blodforgiftning (sepsis)
- Blokeringer i urinvejene (forstørret prostata, nyresten, svulster i nyrekanalerne)
- Svampeforgiftning eller andre forgiftninger
- Hantavirus-sygdom
Væskemangel kan bevirke, at der ikke passerer tilstrækkeligt med blod gennem nyrerne. Manglen på væske i kroppen mindsker blodvolumenet og mængden af blod, der filtreres, og sænker samtidig blodtrykket.
Hvis du har dårlig mave og i den forbindelse bliver dehydreret, bør du være forsigtig med visse lægemidler. Det gælder særligt antiinflammatoriske lægemidler, visse diabeteslægemidler og lægemidler mod forhøjet blodtryk. Der er en øget risiko for akut nyresvigt, hvis disse lægemidler tages, når du er dehydreret. Tal med din læge om din medicinering, hvis du har dårlig mave i svær grad eller i længere tid.
Kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt
Ved kronisk nyresygdom forringes funktionen gennem længere tid. Normalt sker sygdomsudviklingen i løbet af måneder eller år. Det anslås, at omkring ti procent af Danmarks og verdens befolkning har kronisk nyresygdom, men mange går med uopdaget sygdom uden at få behandling.
Kronisk nyresygdom inddeles i fem forskellige stadier alt afhængigt af nyrernes filtreringshastighed og mængden af albumin, der lækker ud i urinen. Stadie 5 er den alvorligste grad og kaldes kronisk nyresvigt.
Stadieinddeling ved kronisk nyresygdom:
- Stadie 1 – let nyreskade
- Stadie 2 – svagt nedsat nyrefunktion
- Stadie 3 – moderat nedsat nyrefunktion
- Stadie 4 – alvorligt nedsat nyrefunktion
- Stadie 5 – svært nyresvigt, som ofte kræver nyreerstatningsterapi (dialyse eller transplantation) (læs mere om dette nedenfor)
Nogle årsager til kronisk nyresygdom er:
- Inflammatorisk nyresygdom (glomerulonefrit)
- Type 1- eller type 2-diabetes
- Åreforkalkning (arteriosklerose)
- Cystenyrer (polycystisk nyresygdom)
- Forhøjet blodtryk (hypertension)
- Rygning
- Overvægt (obesitas)
Vores nyrefunktion falder også naturligt med alderen. Fra 50-års-alderen falder nyrefunktionen (filtreringshastigheden; GFR) med 0,5-1 ml/min pr. år. Det betyder, at mange ældre har en moderat nedsat nyrefunktion på grund af deres alder, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har en kronisk nyresygdom, som kræver behandling.
Nyrernes opgave i kroppen
Nyrerne kaldes ofte kroppens rensningsanlæg. De bortfiltrerer unødvendige og skadelige stoffer fra kroppen, og hver nyre indeholder ca. en million filtre. Nyrerne er bønneformede og er normalt ca. 6 cm brede og 12 cm lange. En nyre vejer ca. 160 gram, og de to nyrer kan tilsammen filtrere 180 liter kropsvæske pr. døgn. Filtreringsevnen måles normalt i milliliter pr. minut.
Nyrernes store kapacitet gør, at det kan tage lang tid, før man mærker noget til en kronisk nyresygdom. Der kan gå flere år, før symptomerne viser sig. På det tidspunkt kan nyrernes kapacitet allerede være faldet betydeligt. Derfor er det vigtigt med forebyggende kontroller hos patienter, som har en øget risiko for at udvikle kronisk nyresygdom eller nyresvigt.
Det er relativt nemt at kontrollere nyrefunktionen. Ved hjælp af en blodprøve kan man beregne eGFR, nyrernes filtreringshastighed. Den er et mål for, hvor mange fungerende filtre der er tilbage i nyrerne. Ved hjælp af en urinprøve kan man måle mængden af proteinet albumin, som nyrerne lækker ud i urinen. På den måde får man et mål for graden af nyreskade, dvs. hvor beskadigede filtrene er.
Nogle af nyrernes vigtigste funktioner er:
- At regulere vandmængden, som igen regulerer blodtrykket, for eksempel ved at producere den rigtige mængde urin
- At skabe balance i mængden af forskellige mineraler i blodet
- At regulere blodets saltindhold og surhedsgrad
- At producere hormoner, der er vigtige for bloddannelsen og blodtrykket, for eksempel erytropoietin (EPO) og renin
- At opbygge knoglerne ved at aktivere det D-vitamin, vi optager gennem sollys
Nyresygdom og nyresvigt har konsekvenser for andre funktioner i kroppen
Når nyrerne ikke fungerer, som de skal, kan det medføre følgesygdomme. Blodmangel og D-vitaminmangel er to mulige konsekvenser af, at nyrerne ikke formår at udføre deres opgaver ved kronisk nyresygdom eller nyresvigt. Ved behandling med lægemidler kan en nedsat nyrefunktion føre til, at lægemidlet ophobes i kroppen, og dosis bliver for høj.
Ved diabetes, forhøjet blodtryk eller hjerte-kar-sygdom ses en særlig forhøjet risiko for at udvikle kronisk nyresygdom. Det at have kronisk nyresygdom indebærer også i sig selv, at man løber en øget risiko for at udvikle eller dø af hjerte-kar-sygdom. Det er vigtigt at være omhyggelig med sin behandling og huske at komme til sine lægekontroller. Ved diabetes, forhøjet blodtryk eller hjerte-kar-sygdom skal lægen i henhold til retningslinjerne kontrollere nyrefunktionen med en blodprøve og en urinprøve hvert år.
Kronisk nyresygdom kan påvirke muligheden for at få børn. Personer med let nedsat nyrefunktion bliver normalt ikke påvirket i væsentlig grad, men svær kronisk nyresygdom eller nyresvigt kan bevirke, at ægløsning og menstruation udebliver, eller at sædkvaliteten forringes. Det er usædvanligt at blive gravid, hvis man har svært kronisk nyresvigt, og det kan også være forbundet med risiko. En nedsat nyrefunktion øger risikoen for svangerskabsforgiftning (præeklampsi) i forbindelse med graviditeten. Det kan også være nødvendigt at afbryde behandlingen med visse lægemidler ved graviditet. Hvis du har nyresvigt og ønsker at blive gravid, bør du tale med din læge for at få klarhed over dine forudsætninger.
Kronisk nyresygdom kan også påvirke sexlivet. Træthed og andre påvirkninger fra sygdommen kan forårsage problemer. Mænd kan for eksempel få svært ved at få eller opretholde en erektion.
Behandling ved kronisk nyresygdom og kronisk nyresvigt
Ved kronisk nyresygdom er det vigtigt at behandle de bagvedliggende faktorer eller sygdomme og at kigge på livsstilsfaktorer, som kan påvirke nyrefunktionen. Der er findes ingen helbredende behandling for kronisk nyresygdom. Behandlingen har alene til formål at forsinke sygdommens udvikling og forværring og behandle de komplikationer, der opstår som følge af sygdommen.
Egenomsorg og livsstil ved kronisk nyresygdom
Hvis du har kronisk nyresygdom, kan kosten spille en stor rolle. Ved at begrænse indtaget af proteiner via kosten kan du mindske belastningen på nyrerne og symptomerne på nyresvigt. Det anbefales også at begrænse indtaget af salt, fosfor, kalium, kalcium og væske, og det er vigtigt, at du får råd af en diætist om, hvilke fødevarer du skal spise mindre af, og hvor meget du har brug for at spise, for at du ikke kommer til at mangle vigtige næringsstoffer.
Andre vigtige ting, du selv kan gøre, er at være omhyggelig med at følge den behandlingsplan, du har fået af din læge, hvad angår din diabetes eller dit blodtryk. Ved nyresygdom er det helt afgørende, at du stopper med at ryge og begrænser indtaget af alkohol. Hvis du er meget overvægtig, gavner det din nyrefunktion, hvis du taber dig, og fysisk aktivitet er vigtig for at undgå tab af muskelstyrke og kondition.
Lægemiddelbehandling ved kronisk nyresygdom
Lægemiddelbehandling ved kronisk nyresygdom kan bestå af flere forskellige typer medicin. For personer med diabetes er lægemidler vigtige for at opnå og opretholde en god blodsukkerkontrol. Blodtryksmedicin såsom ACE-hæmmere og angiotensinreceptorblokkere (ARB) bruges til at beskytte nyrefunktionen hos personer med forhøjet blodtryk og/eller protein i urinen. SGLT2-hæmmere er lægemidler, der anvendes ved behandling af type 2-diabetes, ved hjertesvigt eller ved kronisk nyresygdom, med eller uden diabetes.
Væskeophobninger i kroppen, også kaldet ødemer, kan behandles med forskellige typer af vanddrivende lægemidler. Mange personer med kronisk nyresygdom har blodmangel og kan i så fald få behandling med injektioner af hormonet erytropoietin. Kalciummangel behandles med D-vitaminpræparater, og en forhøjet kaliumværdi, som ikke kan håndteres via kosten alene, kan behandles med kaliumsænkende lægemidler.
Dialyse ved kronisk nyresvigt
Ved kronisk fremskredet nyresvigt, dvs. nyresygdom i stadie 5, kan dialyse blive aktuelt. Der findes to typer af dialyse: hæmodialyse og peritonealdialyse. Hæmodialyse indebærer, at blodet cirkulerer gennem et filter i en dialysemaskine, hvor det renses for affaldsprodukter og overskydende vand. Blodets surhedsgrad og indhold af forskellige mineraler såsom natrium og kalium normaliseres, og derefter ledes blodet tilbage i kroppen. Peritonealdialyse indebærer, at blodet renses ved hjælp af en dialysevæske, som ledes ind i bughulen.
Nyretransplantation
Ved svært nyresvigt giver nyretransplantation det bedste resultat og en forbedret livskvalitet. Nyrer kan doneres fra levende eller afdøde donorer. Det er ikke alle patienter, der er egnet til nyretransplantation, og desuden er der mangel på nyrer til transplantation. Mange patienter må vente i mange år, før de kan få en nyretransplantation.
Det bedste resultat opnås normalt via donation fra en levende slægtning. Jo mere ens donorens og modtagerens immunsystem er, desto større er chancen for at opnå et langvarigt og godt resultat.
Efter transplantationen skal den person, der har fået en ny nyre, tage immundæmpende lægemidler resten af livet for at forhindre kroppens immunforsvar i at afstøde det nye organ.
Søg læge ved mistanke om nyresvigt
Hvis du oplever nogen af følgende symptomer, bør du kontakte din læge:
- Blodig eller skummende urin
- Du tisser meget sjældnere end normalt
- Øget væskeophobning i kroppen – hævelser omkring øjnene og i benene
- Kløe på kroppen, svær træthed og kvalme
- Let til blå mærker
- Svimmelhed
- Åndenød
Hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesteroltal eller hjerte-kar-sygdom, bør du komme til regelmæssige kontroller hos lægen for at få undersøgt din nyrefunktion.
At leve med kronisk nyresygdom eller nyresvigt
Kronisk nyresygdom indebærer nogle ændringer i hverdagen, som man skal vænne sig til. Det handler om forskellige lægemidler, regelmæssige lægekontroller, livsstilsændringer og på længere sigt dialyse eller nyretransplantation.
Sygdommen indebærer forandringer, som du kan have brug for at tænke over og drøfte med din læge eller en patientrådgiver. Der findes særlige patientrådgivere, som er knyttet til nyreklinikker og dialyseklinikker.
